Vedtægter
Hent PDF format her: Distriktsforeningens vedtægter - klik her >>>
er en forening af menighedsråd, som sikrer medlemmerne mulighed for indflydelse på Landsforeningen af Menighedsråd. Foreningens virksomhed foregår i overensstemmelse med de til enhver tid gældende vedtægter for Landsforeningen af Menighedsråd. Distriktsforeningen varetager menighedsrådenes interesser, fremmer deres indbyrdes samarbejde og tilbyder ydelser efter lokale behov. Dette kan ske ved at: • repræsentere menighedsrådene og varetage deres interesser over for lokale og regionale kirkelige myndigheder • indbyde til møder om kirkepolitiske emner • tage initiativer til fremme af samarbejdet mellem menighedsrådene, herunder netværk mellem formænd, kontaktpersoner, kasserere m.fl. • indbyde til møder og arrangementer til fremme af fællesskabet mellem menighedsrådene • tage initiativer til løsning af fælles opgaver • udbyde kurser for menighedsrådsmedlemmer, herunder kurser tilbudt af Landsforeningen. • Distriktsforeningen forbinder menighedsrådene med Landsforeningen gennem medlemsdemokratiet. Medlemmerne af distriktsforeningen udgør et geografisk område – en valgkreds, og der vælges repræsentanter (delegerede) fra dette område på distriktsforeningens årlige generalforsamling. Disse delegerede får indflydelse på medlemsdemokratiet og repræsenterer medlemmerne i distriktsforeningen på Landsforeningens årsmøde/delegeretmøde. Alle bestyrelseskandidater til Landsforeningens bestyrelse opstilles af distriktsforeningerne.
Menighedsråd inden for de i § 1 omtalte provstier kan optages som medlemmer. Et menighedsråd, der er medlem af distriktsforeningen, er samtidig medlem af Landsforeningen og omvendt. Medlemsvilkårene er de samme for distriktsforeningen som for Landsforeningen og fremgår af de til enhver tid gældende vedtægter for Landsforeningen af Menighedsråd. Endvidere kan Distriktsforeningen som særlige medlemmer optage: • Provstiudvalgsmedlemmer og stiftsrådsmedlemmer, der ikke er medlemmer af menighedsråd. • Medlemmer i valgmenighedsbestyrelser inden for den danske folkekirke i det område Distriktsforeningen dækker. • Medlemmer af menighedsråd, hvor flertallet har besluttet, at menighedsrådet ikke skal være medlem af Distriktsforeningen. • Kirkeværger, der ikke er medlem af menighedsråd. Almindelige medlemmer kan deltage i foreningens møder med tale- og stemmeret. Særlige medlemmer kan deltage i foreningens møder med taleret.
Indmeldelse og udmeldelse sker i henhold til de til enhver tid gældende vedtægter for Landsforeningen.
I november året før en ny funktionsperiode, aftaler distriktsforeningerne i Roskilde Stift en indbyrdes fordeling af delegerede til delegeretmødet, som gælder for hele funktionsperioden. Fordelingen af antal delegerede mellem distriktsforeningerne i et stift sker i henhold til bestemmelserne i de til enhver tid gældende vedtægter for Landsforeningen.
I henhold til bestemmelserne i Landsforeningens vedtægter om distriktsforeninger har distriktsforeningerne i Roskilde Stift vedtaget følgende enslydende bestemmelser for løsning af de fælles opgaver inden for stiftet. Inden den 15. maj i året efter menighedsrådsvalg og valg af bestyrelser i distriktsforeningerne vælger distriktsforeningerne i 2stiftet en kontaktperson til Landsforeningen og en stedfortræder herfor. Valget finder sted på et møde for distriktsforeningernes bestyrelser, som indkaldes af den siddende kontaktperson i samarbejde med distriktsforeningernes bestyrelser. Kontaktpersonen indkalder hvert år distriktsforeningernes bestyrelser til forårsmøde forud for Landsforeningens årsmøde. Kontaktpersonen har desuden til opgave i samarbejde med distriktsforeningernes bestyrelser at indkalde og forberede relevante fællesmøder. Fordelingen af antallet af delegerede mellem distriktsforeningerne i stiftet aftales på et møde for distriktsforeningernes bestyrelser. Opstilling af kandidater til Landsforeningens bestyrelsesvalg (hvert fjerde år) kan koordineres på forårsmødet.
Distriktsforeningens generalforsamling afholdes senest 12 uger inden Landsforeningens delegeretmøde. Indkaldelse til generalforsamling sker skriftligt til medlemmerne med mindst 2 måneders varsel. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes senest 1 måned før generalforsamlingen. Endelig dagsorden, beretning, regnskab samt indkomne forslag sendes til medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen. Ethvert medlem af et menighedsråd, der er medlem af distriktsforeningen, kan deltage i foreningens generalforsamling med stemmeret. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes efter bestyrelsens beslutning, eller når mindst 5 menighedsråd skriftligt og med angivelse af begrundelse fremsætter anmodning herom. Bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling på samme måde og med samme varsel som til en ordinær generalforsamling. Medlemsbeføjelser kan ikke udøves gennem fuldmagt.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:
Valg af dirigent
Valg af referent
Bestyrelsens beretning
Godkendelse af revideret regnskab
Indkomne forslag
Vedtagelse af budget samt fastsættelse af kontingenter for almindelige og for særlige medlemmer for det efterfølgende år
Valg af delegerede og stedfortrædere til Landsforeningens delegeretmøde. Alle almindelige medlemmer er valgbare og kan opstilles som delegerede til Landsforeningens årsmøde med stemmeret. De delegerede vælges ved skriftlig afstemning
Eventuelt
På den første ordinære generalforsamling efter et ordinært menighedsrådsvalg skal dagsordenen se ud som følger:
Valg af dirigent
Valg af referent
Bestyrelsens beretning
Godkendelse af revideret regnskab
Indkomne forslag
Vedtagelse af budget samt fastsættelse af kontingenter for almindelige og for særlige medlemmer for det efterfølgende år
Valg af delegerede og stedfortrædere til Landsforeningens delegeretmøde
Alle almindelige medlemmer er valgbare og kan opstilles som delegerede til Landsforeningens årsmøde med stemmeret. De delegerede vælges ved skriftlig afstemning. Opstillede kandidater behøver ikke at være til stede for at være valgbare.
Forslag til opstilling af delegerede skal være formanden i hænde senest 3 uger inden Generalforsamlingen.
Valg af 8 bestyrelsesmedlemmer og 8 bestyrelsessuppleanter således, at hvert provsti vælger 1 lægmand og tilsvarende 1 suppleant, og generalforsamlingen vælger 2 præster og 2 lægfolk samt tilsvarende(2+2) suppleanter
Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter
Opstilling af læge og gejstlige kandidat(er) til Landsforeningens bestyrelse i henhold til Landsforeningens til enhver tid gældende vedtægter.Valget af delegerede og stedfortrædere sker på distriktsforeningens årlige generalforsamling og i henhold til Landsforeningens til enhver tid gældende vedtægter.
De øvrige valg gælder indtil første ordinære generalforsamling efter et ordinært menighedsrådsvalg.
Referat af generalforsamlingen underskrives af dirigenten og formanden og sendes til medlemmerne og til Landsforeningen af Menighedsråd.
Eventuelt
Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 8 medlemmer, 6 lægfolk og 2 præster. Bestyrelsen vælges på den første ordinære generalforsamling efter hvert menighedsrådsvalg og fungerer indtil der er valgt en ny bestyrelse. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Konstitueringen gælder for funktionsperioden.
Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden.
Distriktsforeningen tegnes ved underskrift af formand og kasserer.
Indkaldelse til det første bestyrelsesmøde foretages af det i bestyrelsen længst siddende medlem. Hvis flere medlemmer har siddet lige længe, indkalder den ældste af disse.
Der kan udbetales honorar til formand og kasserer i henhold til det vedtagne budget.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Menighedsrådene betaler til distriktsforeningen et årligt kontingent, som fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet for særlige medlemmer fastsættes af Distriktsforeningens bestyrelse. Opkrævningen af kontingent til distriktsforeningen og Landsforeningen sker i henhold til Landsforeningens til enhver tid gældende vedtægter.
Foreningens reviderede regnskab forelægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Regnskabsåret er kalenderåret. Distriktsforeningen gør sit regnskab offentligt tilgængeligt.
Det årlige kontingent til Distriktsforeningen indbetales af Menighedsrådene/særlige medlemmer til Kassereren efter opkrævning. Distriktsforeningens bestyrelse kan med Landsforeningen aftale en ændret form for kontingentindbetaling.
Opkrævning af kontingent finder sted i januar kvartal.
Foreningens likvide midler skal indestå i et pengeinstitut. Disse skal være klausuleret således at der kun kan hæves fra foreningens konti med kassererens i forening med formandens/næstformandens underskrift.
Ændring af disse vedtægter med undtagelse af § 13 om opløsning af Distriktsforeningen kan med mindst to tredjedele af de afgivne gyldige stemmer vedtages på en generalforsamling, hvor forslaget er optaget på dagsordenen. Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 2 måneder inden generalforsamlingen. Opnår ændringsforslag ikke mindst to tredjedele af de afgivne gyldige stemmer, kan forslagene genfremsættes på en efterfølgende ordinær eller ekstraordinær generalforsamling og her vedtages med almindeligt stemmeflertal.
Vedtægter, samt efterfølgende ændringer sendes til Landsforeningens sekretariat, hvortil også alle valg, personskift og konstitueringer i Distriktsforeningens bestyrelse meddeles.
Distriktsforeningen kan lægge sig sammen med en eller flere distriktsforeninger inden for samme stift i henhold til bestemmelserne i Landsforeningens vedtægter.
Inden opløsning finder sted, skal Landsforeningen af Menighedsråd orienteres, herunder om menighedsrådenes muligheder for optagelse i andre distriktsforeninger. Opløsning af foreningen kan kun finde sted, hvis et dagsordensforslag herom vedtages med to tredjedele af de afgivne gyldige stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der er indkaldt med mindst 14 dages mellemrum.
Et dagsordensforslag om foreningens opløsning skal omfatte, hvilket kirkeligt formål foreningens eventuelle formue skal anvendes til. Disse vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsamling den 29.5.1973 og senest ændret på generalforsamling 6.3.2007, 4.3.2008 og 3.3.2011, 5.3.2014, 3.3.2016 og senest 4.3.2025.